Skulder-, albue- og håndledsproblemer

Har du smerter relateret til skulder, albue eller hånd?

Hvis du har pådraget dig en skade, som du er generet af i din hverdag, kan det være en mulighed at opsøge en osteopat. Skaden kan være opstået ved sportslig aktivitet, ved aktivitet i dit hjem og have eller på din arbejdsplads. Jeg har stor erfaring med at afhjælpe smerter, der er opstået ved sport og overbelastning.

Skader relateret til skulder, albue og hånd

Sports- og overbelastningsskader kan fx resultere i smerter relateret til skulder, albue og hånd. De påvirkede strukturer kan omfatte:

  • Knogler
  • Brusksvæv
  • Ledbånd
  • Sener
  • Muskler
  • Nerver
  • Blodkar

 

Almindelige diagnoser ved smerter i skulder, albue og hånd

Tendinitter 

Betændelse i en muskelsene eller i senen, hvor den er hæftet fast på knoglen. Ofte benævnt som supraspinatus tendinit, biceps tendinit, musearm, golfalbue, tennisalbue og seneskedehindebetændelse i senerne omkring håndleddet.

Bursitis

Betændelse i en slimsæk. En slimsæk er et lille væskefyldt hulrum, som letter glidningen mellem muskler, sener og knogler. I skulderen ses bursitis ofte sammen med impingement / afklemningssyndrom. I albuen benævnes en irriteret slimsæk students elbow.

Perifer nerveafklemning 

Kan opstå ved, at nerven bliver afklemt i dens forløb ud i armen, de steder hvor der er snævre pladsforhold. Ses typisk i overarmen, ved albuen og i håndleddet også benævnt karpal tunnel syndrom.

Muskellæsioner 

Kan opstå som følge af en forstrækning, en fibersprængning eller et direkte slag mod musklen. Skaden kan føre til smerter, hævelse og nedsat muskelstyrke. Fibersprængninger opstår typisk ved pludselige bevægelser eller overbelastning, mens slag mod musklen kan resultere i blødning i vævet og ømhed.

Forstrækninger / overrivning 

Af ledbånd eller ledkapsel. Opstår ofte ved pludselige vrid eller overbelastning af et led. Dette kan medføre smerter, hævelse og nedsat stabilitet i leddet. Ledbåndsskader ses ofte i knæ, ankel og skulder, mens skader på ledkapslen kan give stivhed og nedsat bevægelighed.

 
Artrose 

Også kendt som slidgigt. Det er en degenerativ ledsygdom, der opstår som følge af slitage på brusken i leddene. Tilstanden kan føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed, særligt ved belastning eller efter hvile. Artrose udvikler sig gradvist og ses hyppigst i vægtbærende led.

Hvorfor opstår smerterne?

Smerten kan opstå akut eller komme snigende. Ofte kender vi ikke den udløsende årsag til at vi får ondt. Smerten kan opstå på baggrund af en kompensation for et andet problem i kroppen eller en tidligere skade, som vi ikke har fået behandlet eller genoptrænet korrekt. Derfor er det også almindeligt, at årsagen til din smerte kan sidde et andet sted end dine symptomer.

Et eksempel på refereret smerte i armen er, når smerten skyldes en påvirkning af en struktur der sidder et andet sted, end der hvor smerten opleves. Således kan smerten i armen være forårsaget af nervepåvirkning fra nakken eller afklemning af nerver og kar ved hals og brystmuskulatur, som igen kan være påvirket af kropsholdningen og andre restriktioner i kroppen.

Hvad skal du gøre ved en akut skade?

Ved akut skade er det vigtigt at danne sig et overblik over skaden og opsøge skadestue eller egen læge, hvis du er usikker på om der er brud eller andre læsioner. Dernæst er det vigtigt at begrænse skadens omfang ved at følge ”POLICE”, som er retningslinjer for akut skadesforebyggelse.

Protection

Skån det skadede område for yderligere belastning.

Optimal Loading

Bevægelighed og belastning skal opretholdes, så vidt det er muligt, uden at forværre skaden.

Ice

Nedkøl området for at reducere hævelse og smerte.

Compression

Tryk på skadestedet kan mindske hævelse.

Elevation

Hold det skadede område højt for at reducere hævelse.

Osteopatisk behandling

Som osteopat er jeg uddannet i at foretage en grundig fysisk undersøgelse af din krop. Såfremt der er behov for yderligere udredning, eller hvis der er behov for supplerende behandling fra andre faggrupper, kan jeg tilråde dette.

Den fysiske undersøgelse indledes med en samtale, hvor formålet er at afdække dine symptomer. Herefter vil jeg fysisk gennemgå hele kroppen for at finde årsagen til dine smerter.

Den osteopatiske behandling skræddersyes ift. dine problemer. Behandlingen er blid men effektiv og består af manuelle teknikker, der udføres med hænderne.

Formålet med den osteopatiske behandling er at normalisere blodgennemstrømningen, således at nerver, bindevæv, muskler, sener, ledbånd og knogler får de optimale betingelser for at hele op efter en skade. De osteopatiske teknikker korrigerer restriktioner og kompensationer i led, bindevæv, nerver og muskler vha. blid manipulation, mobilisering, tryk og stræk.

Råd og vejledning

Ifm. behandlingen vil du desuden modtage råd og vejledning ift. den skade du har pådraget dig.